Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Korea Krigen
En introduktion til Korea Krigen. General MacArthurs rolle i krigen,
atombomben og Sovjet Unionens rolle berøres ikke i teksten.
Korea Krigen, en krig der formeldt endnu ikke er afsluttet, startede den 25.juni 1950.
Der er utallige forklaringer på hvem der begyndte krigen og teorierne spænder over stort
set alle muligheder; fra en hemmelig aftale mellem Sydkoreas præsident Syngman Rhee og
Taiwans præsident Chiang Kai-shek til at Nordkoreas president Kim Il-sung handlede på
egen hånd uden USSR og Kina kendte til hans planer.
Alt tyder dog på Stalin og det tidligere Sovejet Unionen spillede en meget stor rolle og
de fleste forskere er dog i dag enige om at Kina ikke stod bag starten på Korea Krigen.
Tidligere hemmelig-stemplede dokumenter fra Kina og det tidligere Sovejet Unionen støtter
også dette, men da Sovejet Unionen, i modsætning til Kina, officielt ikke deltog aktivt
i kamphandlingerne, vil jeg her koncentrere teksten om en gennemgang af Korea Krigen, før
og efter Kina gik ind i krigen
For at begynde at forstå Korea Krigen er det vigtigt at tænke på den politiske situation i resten af verden. Krigen startede kort efter de kinesiske kommunister havde fordrevet Kuomintang til Taiwan. Kina var i begyndelsen af 1950 således endnu ikke en stormagt. Endvidere er det vigtigt at huske at denne periode også var starten på den kolde krig. "Roll-back" og "Domino effekt" var vigtige strategier der påvirkede alle parter i konflikten.
Korea Krigen indtil den kinesiske indgang i krigen
Som
nævnt i indledningen, havde Korea siden 1910 været underlagt Japan, imod slutningen af
2.verdenskrig overtalte Amerika USSR til at erklære krig imod Japan - tilgengæld for
bla. halvdelen af den koreanske halvø. Sovjet, der har fælles grænse med Korea (19 km -
se billedet til venstre), ankom straks efter Japan overgav sig til den koreanske halvø og
indsatte Kim Il-Sung som formand for den såkaldte Provisoriske Folkekommite for
Nordkorea. USA ankom til Korea en måned senere og udstationerede amerikanske tropper syd
for den 38.breddegrad. Meningen var naturligvis at Korea hurtig skulle forenes til ét
land men allerede efter tre måneder blev det klart at USA og Sovjet administrerede deres
områder meget forskelligt og i 1948 blev Korea endelig opdelt i Den Koreanske Republik
(Sydkorea) og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea).
Der er, som nævnt, mange forskellige forklaringer på hvem der startede Korea Krigen.
Her vil jeg nøjes med at sige, at den 25.juni 1950 kl.4 om morgenen angreb den
nordkoreanske hær langs hele den 38.breddegrad og pressede hurtigt den sydkoreanske hær
tilbage.
Blandt de nordkoreanske tropper var flere divisioner der tidligere havde kæmpet for det
kommunistiske Kina som del af det såkaldte Korean Volunteer Corps. I januar 1950 havde
Kim Il-sung , ifølge Nie Rongzhens memories, anmodet Mao Tse-tung om at sende tropperne
tilbage til Korea. Ialt ca 40.000 veteraner fra den kinesiske borgerkrig der udgjorde ca
en tredjedel af de nordkoreanske stødtropper og ca 80% af officerne i Nordkoreas hær.
Resten af den nordkoreanske hær var også veltrænet og udstyret med Sovejetiske
kampvogne og fly, i modsætning til den Sydkoreanske hær der på dette tidspunkt var
dårligt udrustet og trænet.
Sydkoreas hovedstad, Seoul, faldt den 28.juni, dvs i løbet af tre dage. I løbet af den
første uge rykkede nordkoreanske tropper 80 km frem, den anden uge 64 km og den tredje
uge endnu 29 km og havde derved på tre uger erobret mere end halvdelen af Sydkorea.
Sovjet Unionen var på det tidspunkt tilfældigvis i gang med en boykot af FN's
sikkerheds råd fordi rådet ikke ville erstatte Taiwan med den Kinesiske Folkerepubliks
delegation. FN kunne derfor, uden at skulle bekymre sig et Sovjet veto, allerede samme dag
invasionen fandt sted, fordømme Nordkorea som angriber og anmode FN medlemmerne om at
sende tropper for at støtte Sydkorea. Den 27.juni, to dage efter invasionen, beordrer
præsident Truman amerikanske tropper til Sydkorea og sendte samtidig Den Syvende Flåde
til Formosa Strædet. Det blev derved umuligt for den Kinesiske Folkerepublik at invadere
Taiwan. Den 30.juni, fem dage efter invasionen, indsættes amerikanske landtropper første
gang som støtte for Sydkorea.
Alligevel
fortsatte Nordkoreas fremmarch med flere store sejre over sydkoreanske og FN tropper
indtil den sidste uge af juli hvor det lykkedes amerikanske tropper at standse
fremrykningen ved "Pusan perimeteren", en forsvars linie omkring den sydøstlige
havneby Pusan. Kampene stabiliserede sig her i ca en måned mens FN fik forstærkninger og
optrappede sine bombninger af de nordkoreanske tropper.
Pusan perimeteren var hårdt presset men den 15.september foretog den øverst befalende
for FN tropperne, General MacArthur, et amphibie angreb på havnebyen Inchon, syd for
Seoul. Samtidig brød FN tropper ud af perimeteren og store nordkoreanske enheder blev
afskåret og taget til fange. General MacArthur havde nu overtaget initiativet og i løbet
af tretten dage var Seoul og stort set hele området syd for den 38.breddegrad generobret.
De nordkoreanske tropper var nu på vild flugt nordpå.
Kina går ind i Korea Krigen
Allerede i juni-juli, da Kina indså at det var umuligt at angribe Taiwan pga USA's
Syvende Flåde, sendte man tropper nordpå, tættere på grænsen til Korea. Men herudover
var Kina tilsyneladende ikke specielt interesseret i Korea Krigen før omkring den
20.august.
Men i løbet af september hvor Fn hurtigt rykker nordpå advarer Kina flere gange FN om
ikke at overskride den 38.breddegrad.
Da FN tropperne i slutningen af september pressede de nordkoreanske tropper tilbage
imod den 38.breddegrad opstod der store diskussioner i FN - skulle man krydse breddegraden
og forsøge at forene Korea. Men den 1. oktober 1950 gik Sydkoreas 3.Division over
grænsen langs østkysten og den 7.oktober krydsede USA også grænsen.
Den nordkoreanske hær faldt hurtigt fra hinanden og selvom man forsøgte at holde enkelte
nøgleområder, som hovedstaden P'yóngyang, nåede amerikanske tropper helt frem til
Hyesanjin midt i november. Herfra kunne de amerikanske tropper se ind i Kina over Yalu
floden. (se bilag 2) Imidlertid var "frivillige" kinesiske soldater, under
ledelse af Peng Dehuai, allerede begyndt at krydse over grænsen til Nordkorea omkring den
16.oktober.
I løbet af oktober blev der flere gange rapporteret om store mængder kinesiske tropper i
Nordkorea uden nogen reagerede. Og den 26.oktober angriber tropper fra Folkets
Befrieleshær med guerilla taktik for første gang flere steder sydkoreanske tropper, 65
Km fra grænsen til Kina, den 2.november angriber CPV tropper amerikanske styrker og de
kinesiske medier nævner for første gang at der er organiseret "frivillige"
kinesiske styrker i Nordkorea. Amerikanerne tror på dette tidspunkt at der kun er tale om
15-20.000 kinesiske soldater og den 24.november annoncerede General MacArthur sin
"End The War Offensive" så de amerikanske tropper kunne "komme hjem til
jul". Men allerede den 26.november startede Folkets Befrielseshær et modangreb langs
hele den koreanske front og gennembryder FN linierne i både øst og vest.
På dette tidspunkt havde Kina mellem 270.000 og 340.000 mand i Nordkorea overfor ca
440.000 FN tropper men FN tropperne var rykket frem så hurtigt at tropperne ikke bare var
opdelt i to hovedgrupper men også spredt over et større område hvor enheder ofte var
langt fra hinanden uden tilstrækkelig kommunikation. Derudover var der var også
"store, koordinerede og godt organiserede kinesiske guerilla styrker i FN troppernes
bagland". Nogle forskere ser hele tilbagetrækningen som en fælde og Nordkorea
kalder perioden efter Inchón landgangen for "The Great Strategic Retreat" -
"Den Store Strategiske Tilbagetrækning".
Allerede den fjerde januar 1951 havde CPV tropperne genindtaget Seoul og overskred igen
den 38.breddegrad. Dennegang var det kineserne der gik for hurtigt frem og midt i januar
lykkedes det General Ridgway, der havde afløst General MacArthur, at standse
fremrykningen. Derefter indsatte han endnu et modangreb og pressede igen de kinesiske
tropper tilbage. Den 15. marts blev Seoul genindtaget og en uge senere genindtog man den
38.breddegrad. Seoul var nu blevet erobret tre gange på 6 måneder men man var tilbage
samme sted som krigen startede.
Kampene bølgede derefter frem og tilbage over den 38.breddegrad med meget store tab
på begge sider og den 10. juni 1951 begyndte de første fredsforhandlinger. I de
følgende to år blev fredsforhandlingerne afbrudt af lange perioder med meget hårde
kampe. Kina og Nordkorea havde dog nu bygget så store underjordiske anlæg langs hele
fronten at man kunne modstå USAs bombninger. Og fronten holdt omkring den 38.breddegrad.
USA fortsatte med at bombe nord og mellem Korea og i 1952 rapporterede amerikanske piloter
at "stortset alt i Nordkorea var jævnet med jorden".
Den 5.marts 1952 døde Stalin og derefter kom der gang i forhandlingerne. Den 27.juli 1953 blev en våbenhvile aftale endelig underskrevet - dog først efter krigens hårdeste kampe.
Indtil i dag er der formeldt aldrig blevet sluttet fred i Korea Krigen. I størstedelen
af perioden fra 1953 til i dag har forholdet mellem Nord- og Sydkorea været meget
anspændt. Forholdet mellem Nordkorea og Sovejetunionen har ligeledes ofte været
anspændt, hvorimod Nordkoreas forhold til Kina (for det meste) har været varmere.
Kina og Sydkorea etablerede diplomatiske relationer i august 1992 og siden da har Sydkorea
udviklet sig til en af Kinas største handelspartnere, mens Kina er Sydkoreas 3.største
handelspartner med en samlet samhandel i 1993 på 9,1 miliard dollars.
Links:
http://www.korean-war.com
http://korea50.army.mil
http://www.koreanwar.org
http://www.cnn.com/SPECIALS/cold.war/episodes/05
http://carlisle-www.army.mil/usamhi/DL/chron.htm#AKoreanWar19501953
http://www.theforgottenvictory.org
http://history.acusd.edu/gen/20th/korea.html
http://www.leksikon.org/art.php?n=1439
http://www.skibsmuseum-nakskov.dk/side3.htm