tiger.gif (8725 bytes)

Hjem

Info om Korea

Mad

Drikkevaner

Sprog

Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom

Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans

Sightseeing

Historie

Galleri

Forum

Links.


Hwarangdo
www.hwarangdo.dk

 

Koreansk mad

Koreanske mad og traditionelle drikkevarer er meget anderledes end vi kender fra Danmark.
Men har man først prøvet et par gange...


Koreansk mad er meget anderledes end dansk mad og kræver normalt lidt tilvænning, men efter et par besøg på en koreansk restaurant er de fleste normalt "hooked".
Der spises ris til stort set alle koreanske måltider, derudover hører der også næsten altid en suppe med til måltidet. Dertil kommer der en række forskellige side-retter ("pan-jang") der traditionelt varieres efter årstiden og den region i Korea kokken kommer fra. Den vigtigste sideret er "Kimchi", forskellige former for stærke, gærede grøntsager (den mest almindelige laves hovedsagligt af kinakål, men der findes mange andre variationer f.eks. "Oi-kimchi"=agurk, "Kkak tugi"=kinaradise osv). De fleste koreanske retter er stærke med masser af chili og hvidløg. Alle retter serveres traditionelt på en gang, selvom det nogle steder i Korea er blevet moderne at servere retterne enkeltvis på samme måde som i vesten med forretter, hovedretter og desserter.

Det tager meget lang tid for en koreansk husmor at lave de mange små retter, så det er meget normalt for en koreansk familie at spise de samme retter tre måltider i træk inklusiv til morgenmad. Normalt laves suppen og side-retterne i løbet af dagen til aftensmaden og resten spises til morgenmad og frokost næste dag. Indenfor de seneste par år er der dog begyndt at komme forskellige færdiglavede retter i supermarkeder med videre, og en del unge er efterhånden begyndt at spise brød til morgenmad eller middag. Det er i dag ikke svært at finde bagere eller mange forskellige typer fast-food restauranter i Korea.

Er det rigtigt man spiser hund i Korea?
Ja, det gør man og det smager udemærket. Hundene er specielt opdrættede til de særlige restauranter der har specialiseret sig i at servere "sundhedsmad" som bl.a. hund hører under. Der findes en række forskellige retter med hundekød og, som koreansk mad generelt, er de fleste retter stærke.

"Sundhedsmad"
Koreanerne anser mange retter for at være sunde på flere forskellige måder. Nogle retter menes f.eks. at have den ekstra virkning at de er gode for knoglerne, andre at de menes at være gode imod specifikke sygdomme eller svagheder. På samme måde er nogle retter specielt velegnede når det er varmt og andre når det er koldt.

Koreansk bordskik:
Bare fordi noget er god bordskik i Danmark behøver det ikke at være det i andre lande. I Korea er det for eksempel hverken uhøfligt at slubre eller bøvse mens man spiser. Modsat finder koreanerne det både uhøfligt og ulækkert hvis man pudser næse ved bordet eller hvis man bruger tandstikker uden at skjule munden med den modsatte hånd.
Der findes en række forskellige regler for god bordskik i Asien, på samme måde som der er regler når man spiser i vesten. For eksempel løfter man risskålen op til munden når man spiser i Japan, men i Korea er det mere høfligt at lade skålen stå på bordet. De forskellige regler kan lyde besværlige, men hvis man holder lidt øje med koreanerne når de spiser, finder man hurtigt ud af hvordan man gør, ellers kan man jo altid spørge.

Opskrifter: Se f.eks.: http://www.geocities.com/ypmljulia/


Spise med pinde:
Koreanerne bruger spisepinde og ske til at spise med. Hver person har sine egne skåle med ris og suppe, men alle andre retter placeres på midten af bordet og deles med alle andre ved bordet. Det er en god ide at øve sig i at spise med pinde hjemmefra inden man rejser til Korea. Det er ikke så svært hvis man har øvet sig på forhånd.

  

1. Spisepindene sættes fast i hånden så den nederste spisepind ligger mellem tommel- og langfinger og den øverste spisepind holdes med spidsen af fingrene. Sørg for at spidserne er lige langt fremme. Koreanerne holder højere på pindene end japanerne.
2. Når man bruger spisepindene er det vigtigt at huske at det kun er den øverste pind der bevæger sig, nederste spisepind ligger hele tiden stille imellem tommel- og pegefinger.

[Info om Korea] [Mad] [Drikke] [Koreansk] [Kunst og Kultur]
[Religion] [Sightseeing] [Historie] [Galleri] [Forum] [Links] [Hjem]