Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Buddhisme
En lille introduktion til Buddhisme,
den store gamle religion i Korea
Buddhismen kom til den
koreanske halvø omkring det 4.århundrede e.Kr. De første mange hundrede år var
Buddhismen specielt en religion for aristokratiet, dvs Buddhismen havde meget tætte
forbindelse til hoffet og munkene tilhørte oftest de aristokratiske, og selv kongelige,
familier. På samme måde blev de største templer oprindeligt bygget i, eller tæt på,
hovedstæderne. Buddhismen har i Korea, som i resten af Asien, haft en kæmpe indflydelse på f.eks. litteratur, kunst og
senere også almindelige menneskers religion.
Der har været, og er stadig, mange forskellige Buddhistiske sekter i Korea. Den
moderne koreanske Buddhismen er blandet med Daoisme, Konfucianisme og “folkereligiøsitet”,
f.eks har næsten alle koreanske templer et lille sidetempel til bjerguden. Buddhismen i
Korea har optaget en række Daoistiske elementer, hvilket er i modsætning til f.eks. Kina
hvor det er Daoismen der har optaget Buddhistiske elementer.
Forskellige kombinationer af Buddhisme, Taoisme og Konfucianisme har været populære i
Korea i mere end 1000 år og i perioder har specielle retninger været meget populære.
F.eks. var "Maitrea" Buddhisme meget populært i det koreanske Silla
kongerige. Maitrea er den fremtidige Buddha der vil opnå Erkendelse 56.000 millioner år
efter "Sakyamuni", den historiske Buddha, der levede for ca 2500 år
siden.
Hvad er Buddhisme
Kort sagt koncentrere Buddhismen sig om, at kontrollere og eliminere begær. Hvis
begær (engelsk: desires/cravings) kan kontrolleres vil lidelse og smerte forsvinde, og
man kan frigøre sig fra den endeløse cirkel af fødsel, lidelse, død og genfødsel.
Et andet vigtigt princip i Buddhismen er "årsag og virkning", sikkert bedre
kendt som "Karma". "Årsag og virkning" betyder for
Buddhismen, at mennesker med deres tidligere tanker, ord og handlinger selv har skabt den
verden der opleves nu. Hvis man tænker positivt og gør gode ting vil man på et
tidspunkt, hvad enten det bliver i dette liv eller et senere, selv få gavn af de positive
handlinger. Det betyder dog ikke, at det for en Buddhist, gælder om at erstatte dårlig
karma med god karma. Da både den gode og den dårlige karma binder mennesket til livet
skal al karma tilintetgøres.
Årsag og virkning fører til et af de vigtigste og mest grundliggende bud i Buddhismen,
nemlig medfølelse ("compassion"). Medfølelse giver sig udslag i flere
"bud", for eksempel det Buddhistiske forbud imod at slå ihjel. I buddhismen
gælder forbudet ikke kun for mennesker, men imod at dræbe hvilket som helst levende
væsen.
Reinkarnation er ikke positivt, det gælder om at undslippe lidelsen, at undslippe
genfødslens hjul ved at nå målet Nirvana. Der er kun et våben, der kan befri een ud af
genfødslernes evige kredsløb, nemlig erkendelsen, indsigten. Frigørelsen i Buddhismen
kommer kun igennem at bearbejde sig selv igennem bøn, meditation, religiøse ceremonier,
og undertrykkelse af egoet. Målet skal nås igennem en »kamp« der foregår inden i een
selv og ved egen kraft: "Du skal selv gøre arbejdet, ingen andre kan gøre det for
dig" som nogle vesterlandske Buddhister udtrykker det.
"De Tre
Buddhistiske Sandheder"
Grundlaget for Buddhismen er de såkaldte "Tre Sandheder",
- Intet er permanent eller uforanderligt. Så længe der er liv er der
også død, ligesom alt godt ender en dag. Mennesker lider fordi de insisterer på at
søge permanent glæde, skønhed og liv, og ikke forstår den grundliggende sandhed - at
konstant forandring er Universets Sandhed (Dharma).
- Denne 'Universelle Sandhed' indeholder ingen ego-selv. Alt i universet er i en
tilstand af konstant forandring, alt er forgængeligt, alt hvad der fødes skal dø. På
samme måde ændrer et menneske sig konstant fra fødsel til død, den person man var som
12 årig er meget anderledes som 50 årig. Buddhisterne mener således at al lidelse og
alle bekymringer er subjektive og opstår fordi mennesker tror de har et separat
uforanderligt "jeg" (ego-selv).
Udfra dette "jeg's" synspunkt, findes der ting som godt><dårligt,
fortid><fremtid, ting der går som "jeg" vil have dem><ting der ikke
går som "jeg" vil have dem til. Så derfor, fordi mennesket tror, at det kan
skabe lykke ved tanker og handlinger der er centreret omkring "jeg", vil man
forblive med at leve i lidelse. Hvis man derimod indser at alt er forgængeligt, vil man
accepterer at ændringerne vil ske og man vil indse at fødsel, at blive ældre, sygdom og
død er lige meget fordi man er en del af resten af universet. På samme måde som hver
eneste INDIVIDUELLE dråbe vand i havet samtidig ER havet.
- Tilstanden Nirvana er perfekt stilhed. Når Buddhisten indser de to foregående sandheder (intet er permanent og der er intet "ego-jeg") kan man gradvist beskære sine personlige følelser og opnå en tilstand af tomhed, dvs permanent fred og ro. Der vil ikke være nogen ønsker og derfor ingen utilfredshed, ingen bekymringer eller kedsomhed og der vil ikke længere findes adskillelse mellem opleveren, oplevelsen og det at opleve. Denne Erkendelse, (Nirvana) er det endelige mål med Buddhismen. Det er en tilstand i dette liv hvor alt begær er slukket og man derfor er fri fra cirklen fødsel og død. Indenfor Buddhismen er denne tomhed også kendt som "sindets sande natur" eller "Buddha naturen".
"Buddhas
Fire Sandheder"
Kort efter Buddha nåede denne erkendelse gav han sin belæring om de fire ædle
sandheder:
- Alt er lidelse (Duha), dette fanger mennesker i en endeløs cirkel af fødsel, lidelse, død og genfødsel.
- Årsagen til lidelsen er begær (Samudaya).
- Undertrykkelse af begær kan eliminerer lidelse (Nirodha).
- Vejen til at undertrykke begær er den otte-foldige vej (arya ashtangika marga).
Den Otte-foldige Vej:
Korrekte tanker, den korrekte måde at tale til andre, den korrekte måde at opføre sig
på, den korrekte livsstil, de korrekte bestræbelser, den korrekte åndsnærværhed
(engelsk: mindfullness) og den korrekte centrering af sindet igennem meditation.
Det lyder måske meget simpelt, men det er det selvfølgelig ikke. Da Buddhismen først
kom til den koreanske halvø var der ikke forskellige religiøse sekter, Buddhismen bestod
af hovedsagligt af svær forståelig skriftlig teori (i form af sutraer, dvs). Men der har
i Korea, som i resten af verden, udviklet sig utallige forskellige Buddhistiske sekter med
hver deres vægt på forskellige doktriner. Mange sekter fokuserer på en speciel tekst
eller Buddhistisk doktrin (f.eks. Hjerte Sutraen eller Diamant Sutraen), andre mener at
alle doktriner og tekster er lige vigtige. Nogle sekter fokuserer på at opnå viden
igennem dybe strukturerede intellektuelle og filosofiske studier af skrifterne, andre at
skrifterne er unødvendige og at oplysningen i stedet skal findes inde i personen selv
igennem meditation.
Nogle sekter mener at alle kan opnå Indsigt i dette liv, mens andre mener at kun få
udvalgte har muligheden i denne eksistens, alle andre må opføre sig så godt som muligt
og håbe de genfødes til en højere position hvor de får muligheden for at bryde hjulet.
Samtidig er der i Buddhismen opstået et stort system af mange forskellige
"paradiser" og de modsvarende mange helveder befolket af guder, ånder og andre
himmelske væsener. En stor del af Buddhisterne bekymrer sig således ikke om at opnå
Nirvana, men stiler i stedet efter et Buddhistisk paradis.
Zen
"Zen" er den
japanske udtale af et kinesisk skrifttegn der udtales "Son" på
koreansk.
Son Buddhismen kom til Silla fra Kina i Dronning Sondoks periode (632-647) men havde ikke
meget succes i starten. Først senere, under Kong Mun-sang (839-857) blev der dannet 9
bjergskoler, der senere blev samlet og som i dag udgør Chogye-sekten, den største
Buddhistiske sekt i Korea i dag.
Son bygger naturligvis på Buddhismen og filosofi, værdier og målet er som beskrevet
tidligere her på siden. Son har specialiseret sig i den grundliggende Buddhistiske
tankegang, at alle menneskers sind grundliggende er ens (det samme som Buddhas), men
behøver en selvopvågnelse. Så da en person allerede har Budda natur, er han ikke
afhængig at de Buddhistiske skrifter, men kan selv blive en Buddha igennem oplysning, en
intuitiv religiøs oplevelse af at se direkte ind i egen buddha-natur.
Ens sande natur skal findes igennem dyb fokus på "den daglige bevidsthed", på
meditation og, i nogle tilfælde, koan ("hwadu" på koreansk),
spørgsmål der ikke kan løses med rationel logisk tænkning.
"Den daglige bevidsthed" eller "åndsnærvær" er et
centralt område i Son Buddhismen, man skal leve ubekymret i øjeblikket uden at tænke
hverken frem eller tilbage i tiden. Et kendt Son eksempel er "man sover, når man er
træt, man spiser, når man er sulten". Dette er ment i forbindelsen
"åndsnærvær" og er absolut ikke det samme som at lade sig styre af sin krop
som f.eks. "Obey your thirst" fra den vestlige reklameverden (Sprite(TM)).
I stedet er det at leve livet fuld ud i nuet uden mål eller hensigt. Son Buddhister mener
at så snart man tænker efter, overvejer eller forestiller sig noget, går den
oprindelige ubevidste natur tabt og tanker dukker op.
Hwadu
Når en elev modtager et hwadu spørgsmål,
er det meningen at eleven konstant, 24-timer i døgnet koncentrerer sig om løsningen,
indtil alle muligheder er opbrugte. Idealet er, at det rette svar dukker op fra dybet af
elevens eget selv i en eksplosionslignende pludselig oplysning (normalt efter mange års
intensiv hwadu-meditation og daglig liv i klosteret).
Hwadu-meditationsprocessen har flere formål, dels at nedbryde, eller gennembryde
bevidstheden for at nå til et dybere underbevidst plan, men også til indlæring af
religiøs og rituel viden m.m.
Meditation
Det koreanske klosterliv er hårdere end i f.eks. Japan, og består normal at to årlige 3
måneders "retreats" (november til februar og maj til august) hvor munkene
mediterer størstedelen af dagen. Resten af året er livet for munkene ret frit, med
mindre munkene selv vælger at fortsætte med intensiv træning. Der er en god
beskrivelse af meditation
i koreanske templer her. Rent teknisk findes der utallige forskellige måder at
udføre meditationen på, men det falder udenfor denne tekst.
Eksempel på Buddhistisk tekst
Hjerte sutraen siges at indeholde hele sandheden, rent faktisk flere sandheder.
Det er en af de mest populærere sutraer:
When Bodhisattva Avalokitesvara practised the most profound wisdom,
the wisdom illuminated Avalokitesvara to see that everything in the universe is emptiness
-
including the five aggregates of physical and mental activities:
all the material world and all sensations, perceptions, decisions, and awareness.
Whoever understands that everything is emptiness
rises above all personal suffering and misfortunes.
Buddha Shakyamuni elaborated this wisdom further to his disciple Sariputra:
The material world is not different from emptiness,
emptiness is not different from the material world.
The material world is therefore emptiness, and emptiness is therefore the material world.
Emptiness is also all sensations, perceptions, decisions, and all awareness.
Sariputra. all phenomena and observations are emptiness.
Phenomena such as life and death, filth and cleaniness, gain and loss are all
emptiness.
Since emptiness is everything
there can be no material world and no sensations, perceptions, decisions, or awareness
from the viewpoint of a separate self,
no separate eyes, ears, nose, tongue, body, or mind,
no form, sound, smell, taste, touch, or any other phenomena,
no individual view point,
no individual field of consciousness, no delusion of separation, and no ending of the
delusion of separation,
no aging and death, and no ending of aging and death
The four phases of cultivation no longer exist -
No experiencing the suffering in life...
No discovering the cause of suffering...
No cultivation to eliminate suffering... and
No reaching the ultimate state of no separate self and an end to suffering.
This principle makes no one wiser, since there is no separate self;
no individual gains anything, since there is nothing separate to be gained
People receive enlightment because they follow this perfect wisdom.
They have wide-open hearts without worries
and, therefore none of the worries of a separate self.
They also have no fear.
All delusions and self-centred fantasies are far removed.
Enlightened ones reach ultimate nirvana.
Three generations of Buddhas
have followed this ultimate wisdom
and attained the highest perfect enlightment.
Therefore, come to know this ultimate wisdom in a grand spiritual mantra,
a great enlightment mantra,
a supreme mantra,
a mantra with no peers that is able to end all suffering.
This wisdom is real and not an illusion.
Therefore, the perfect wisdom mantra has been proclaimed.
Chant the mantra this way:
Gate, Gate Paragate,
Parasamgate, Bodhi Svaha
Links:
- Hvad er koreansk Buddhisme: http://www.buddhapia.com/eng/extensive/index.html
- Introduktion til berømte koreanske templer: http://www.buddhapia.com/buddhapi/eng/temple/korexp/html/index.htm
- Siden for koreansk Buddhisme: http://www.human.toyogakuen-u.ac.jp/~acmuller/Buddhism-Korean.html
- Chogye, der er en Son Buddhisme er den største Buddhistiske sekt i Korea med over 1600
templer og 12.000 munke. Hjemmesiden giver information på engelsk om Chogye sekten,
Buddhismen i Korea, information om besøg i templet og meget mere: http://international.jogyesa.or.kr/english/
- Zen Buddhism WWW Virtual Library: http://www.ciolek.com/WWWVL-Zen.html
- Japansk introduktion til Zen: http://www.do-not-zzz.com
- En af de mest berømte Koan/Hwadu lyder "Du kender lyden af to hænder der klapper.
Men hvad er lyden af én hånd?". Løsningen står her: http://www3.tky.3web.ne.jp/~edjacob/koan.html
(det er dig selv du snyder hvis du kikker, ikke andre :-)