Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Konfucianisme
Der er ikke mange moderne koreanere der regner sig selv som
Konfucianere,
men der er ingen tvivl om at Konfucianismen har påvirket koreanske værdier
på samme måde som Kristendommen har påvirket grundliggende danske værdier, normer og
holdninger.
Hvad er konfucianisme?
Konfucianismen
kom til Korea fra Kina for mere end 1500 år siden og var den officielle
statsfilosofi under hele det koreanske
Yi-dynasti (1392-1910). I denne periode på over 500 år
dominerede Konfucianismen fuldstændigt værdi systemer, skikke - og store dele af
hverdagen og har på mange måder haft stor betydning for dannelsen af Koreas sociale og
kulturelle værdier.
Grundliggende er Konfucianismen egentlig mere et filosofisk system, beregnet til at skabe
dygtige statsmænd og et moralsk godt, velafbalanceret samfund, end en religion.
Konfucius (koreanske navn: "Kongja") (551-479 f.kr.) levede i en
periode af Kinas historie med mange små stater og mange krige. Han ville genoplive gamle
traditionelle moralske værdier og bevare ceremonier og ritualer hvorigennem disse
værdier kom til udtryk. Konfucius så det således som en af sine vigtigste
missioner at genskabe den måde (Do/Dao/Tao) man levede på i Kina i "gamle
dage" - 500 år før Konfucius tid, dvs for ca 3000 år siden.
Konfucius diskuterede ikke emner som sjælen eller guder ligesom der ingen frelse er i den
oprindelige Konfucianisme, kun glæden ved at være et godt menneske. Med tiden har
(neo)konfucianismen dog udviklet religiøse elementer, og Konfucianismen har ofte fungeret
som en religion. F.eks. er Konfucius og mange af hans efterfølgere blevet udnævnt til
helgener og tilbedes i nogle tilfælde som guder.
Konfucianske grundprincipper
To af de vigtigste principper i konfucianismen er "De Fem Forhold" og
"Hyo" (taknemmelighed, respekt og kærlighed til sine forældre).
De Fem Forhold:
"De Fem Forhold" siger at børnene må adlyde deres forældre (hyo - filial
piety/sønlig loyalitet),
yngre bror må adlyde ældre bror (su - hierarkisk orden),
der bør være adskilte roller mellem ægtefæller (byól - adskilte roller, manden
skaffer pengene og konen tager sig af husholdningen og opdrager børnene),
den
underordnede må adlyde den overordnede (oui - retfærdighed) og endelig
at der må
være tillid og venskab mellem venner (sin - tillid).
Der er her vigtigt at forstå at alle forhold er baseret på forhold mellem overordnede og
underordnede, ikke mellem ligestillede. Selv i forholdet mellem venner er der tydelig
forskel mellem ældre og yngre, senior og junior med forskellige roller i venskabet.
Hyo:
"Hyo" eller "taknemmelighed, respekt, kærlighed og loyalitet til ens
forældre" er den mest grundlæggende og absolutte værdi i konfuciansmen, det
der adskiller mennesker fra dyr. Forældrene har født børnene og taget sig af dem mens
de var små, og børnene må derfor forsøge at betale deres forældre tilbage ved at
adlyde dem i alt. Børnene må idet hele taget vise forældrene ethvert muligt hensyn og
forsøge at glæde dem når det er muligt.
Endnu en grundliggende værdi i Konfucianismen er "Inhwa" (Harmoni).
Konfucianismen siger, at uden harmoni er det umuligt at opnå ægte fred imellem
mennesker. Hvis harmonien brydes vil der opstå fjendskab, harmonien til sine medmennesker
må derfor altid bevares. Harmoni indebærer også at det rette hierarkiske forhold mellem
mennesker og respekten for ældre altid må bevares. Ligeledes er det centralt for at
opretholde harmonien at autoriteter adlydes på alle måder.
Konfucianerne mener, at hvis alle overholder reglerne i De Fem Forhold, og regenten/lederne er ærlige og altid vil folket det bedste, så vil de underordnede til gengæld selv opføre sig ærligt og der vil automatisk herske social og politisk orden i hele landet. Men hvis lederne er korrupte, så kan de ikke forvente andet end det samme fra deres folk.
In og Oui:
Både
Konfucius og Mencius (koreansk: "Maengja"), den mest kendte
Konfucianske filosof efter Konfucius, opsummerede deres ideer i de to koncepter "In"
(kinesisk: Ren) dvs "menneskelighed/menneskekærlighed" og "Oui"
(kinesisk: Yi) dvs retfærdighed/pligt/ansvar. En mand må aldrig gøre ting for
personlig vinding eller af andre uværdige motiver, eller som Mencius sagde "Kun når
der er nogle ting en mand ikke vil gøre, er han i stand til at gøre store ting."
En Konfuciansk Gentleman skulle altid være et
forbillede for andre mennesker igennem sine handlinger og være villig til at dø
for sin moral. Men for at sikre at en mand tager de rette beslutninger og ikke lader sig
vildlede af sine ambitioner eller af andre uværdige motiver behøver han visdom.
Idealet for Konfucianisme var således, at
alle mennesker skulle perfektionerer deres egen moralske karakter. For
konfucianismerne kunne denne visdom kun komme igennem indlæring af klassisk visdom, dybe
studier og gennemtænkning af problemer i det man har lært. Konfucius sagde direkte at
"hvis jeg har vist en person ét hjørne at en firkant og han ikke selv finder de
sidste tre, så viser jeg ham ikke hjørnet igen".
Når en mand helhjertet og koncentreret studerer klassiske tekster og samtidig lader sig
styre af korrekt opførsel igennem ritualer vil han med tiden blive en Perfekt
Gentleman. Hans sind bliver roligt og afklaret og han bliver i stand til tage de
rette beslutninger med visdom. Han bliver stærk og beslutsom og kan tage ansvar når der
er brug for det. Han vil derfor altid gøre det rette og andre mennesker vil naturligt
respekterer og følge ham, selv hvis han ikke giver direkte ordrer.
Med regler og værdier som ovenstående var Konfucianismen i høj grad en fortræning for potentielle embedsmænd og politikere.
Uddannelse og social status
Som nævnt, mener man indenfor
Konfucianismen at ens moralske karakter skal opbygges igennem studier af klassiske
tekster. For konfucianerne må evnen til at bevare harmoni kultiveres sammen med evnen til
at udvise godhed. Sådanne egenskaber kan ikke læres ved bare at påtvinge det enkelte
individ regler, men må stamme fra at hver person træner sig selv igennem uddannelse. En
af de mest berømte Konfucianske klassiske bøger Lun Yu ("The
Analects") siger "Gain control over
yourself, and then you can manage your family, rule the nation, and bring peace to the
world." For at gøre det, sagde Konfucius, må man kende Sandheden. Med Sandheden
mente han ikke den moderne videnskabelige og objektive sandhed der er et produkt af
videnskabelige teorier og eksperimenter som vi definerer "en sandhed" i dag.
Derimod mente han at for at finde Sandheden må man lære at perfektionerer sig selv. Kun
da kan man finde Sandheden i dybet af den menneskelige eksistens.
I mere end 1000 år, indtil vores århundrede, blev De Fire Bøger: "Mencius", "Den Store Lære" (The Great Learning/Da Xue), "Middel Vejen" (Doctrine of the Mean/Zhong Yong) og "Antologien" (the Analects/Lun Yu) læst og lært udenad af alle skolebørn i bl.a. Korea og Kina allerede fra de første skoleår. De Fire Bøger udgør sammen med De Fem Klassikere (The Book of Rites (Liji), The Book of Changes (I Ching/Yijing), The Book of History (Shujing), The Odes (Shijing) og the Spring and Autumn Annals (Chunqiu)) de klassiske Konfucianske tekster. Disse bøger - med kommentarer og tolkning af tidligere generationers lærde forskere - udgjorde grundstammen i den træning en kommende embedsmand modtog og konfucianisme var således i høj grad en fortræning for potentielle embedsmænd og politikere.
Derudover var uddannelsen i klassiske Konfucianske tekster
altafgørende for at opnå ansættelse ved staten i Choson-dynastiet. Udvælgelsen af nye
embedsmænd skete igennem statseksaminer om Konfucianske emner, og uddannelse var derved
altafgørende for en persons og hans families sociale status. Der lå derfor, som i dag,
et meget stort pres på de unge for at studere. Hele den udvidede familie kunne dengang,
præcist som i Korea i dag, tage del i den store ære og prestige der fulgte med at en
søn bestod eksamen, hvilket naturligvis presser de unge til at studere endnu mere.
De koreanske intellektuelle har i dag meget høj social status, der kan føres helt
tilbage til respekten for den konfucianske lærde embedsmand i Choson-dynastiet. Hvor
vigtig uddannelsen er, kan også aflæses af moderne statistiker: 60% af alle koreanske
studerende går videre til en eller anden form for universitets uddannelse. 96.5% af alle
koreanske forældre vil gerne sende deres sønner på universitetet og 93.7% ønsker at
sende deres døtre på universitetet.
Konfucianske familie værdier i Korea
Det koreanske
samfund var, som De Fem Værdier tydeligt viser, meget hierarkisk og autoritært opbygget
hvor familiens ældste mand repræsenterede familien med absolut magt. Tre af de Fem
Forhold er centreret omkring ens egen familie: far og søn, mand og kone samt ældre bror
og yngre bror (senior til junior). Familien har for de fleste koreanere altid været det
grundliggende element i deres liv.
For konfucianeren er familien det centrale i samfundet og individets første pligt var
overfor sin egen familie og klan, samfundet og staten kom først i anden række. Kun i
forholdet mellem hersker og undersåt udvides individets pligt fra kun at gælde
"familien" til at gælde hele samfundet.
At det øvrige samfund i Korea, repræsenteret af herskeren, først kom efter familien er i skarp kontrast til f.eks. Japan, hvor landet og herskeren traditionelt var vigtigere end familien. Også i det moderne Korea er familien i mange tilfælde vigtigere end f.eks. ens arbejdsplads eller fædreland. Også dette er i kontrast til Japan hvor overordnede, virksomheder og land selv i dag i nogle tilfælde kan sættes over ens egen familie.
De konfucianske familieværdier reflekteres også i moderne forhold mellem ejer-ansatte og overordnet-underordnede i koreanske virksomheder. Ejeren forventes at tage faderens rolle og lede virksomheden med autoritet mens han samtidig opfylder de ansattes behov med velvilje og faderlig omsorg. Ejeren er ansvarlig for at vedligeholde harmoni i virksomheden, hvilket er muligt når de ansatte følger, og underkaster sig ejerens autoritet med tillid og respekt. Det samme forhold eksisterer også mellem overordnede og underordnede. Der er dog sket et meget kraftigt fald fra 1979 til 1991 i personer der ser virksomheden som den anden familie (fra 94.3% til 59.2%).
Konfucianisme i Choson Dynastiet
I løbet af Choson Dynastiet videreudviklede berømte koreanske Konfucianere som T'oegye
og Yulgok bestemte koncepter og elementer i Neo-Konfucianismen. Kamp mellem
forskellige filosofiske fraktioner førte i løbet af Choson Dynastiet til mange
forskellige kontroverser, men det falder uden for denne introduktion.
Se http://www.asianinfo.org/asianinfo/korea/rel/confucianism.htm
for en introduktion til en række af de mest indflydelsesrige koreanske Konfucianere.
Eksempler på Konfucianske tekster: Konfucius, Mencius og andre
Lun Yu:
A learned man must be strong and resolute.
For his responsibilities are heavy and he has a long way to go.
He must make it his responsibility to do that which is good - isn't that a heavy burden to
bear?
And he must maintain this till he dies - isn't that a long way to go?
Konfucius said:
If a man can hear and grasp the truth (Do/Dao) in the morning,
he can die with no regret in the evening.
Zi Xia (en af Konfucius elever) said:
If I can apply myself to learn what I do not yet know from one day to the next.
And by constant review, ensure that I do not forget what I already know from one month to
the next,
then I would consider myself to have a true love of learning.
Konfucius said:
A man who constantly reviews what he has studied before and continually pursues new
knowledge,
such a man is fit to be a teacher to others.
Da Xue:
The ancients who desired to maifest and shine forth their virtue throughtout the
empire would first try to govern well their own states.
If they want to govern well their own states, they would first try to regulate their own
families.
If they want to regulate their own families, they would first try to cultivate and
discipline themselves.
If they want to cultivate and discipline themselves, they would first try to rectify their
own hearts.
If they want to rectify their own hearts, they would first try to make their thoughts and
intentions sincere.
If they want to make their thoughts and intentions sincere, they would first try to
perfect their knowledge.
If they want to perfect their knowledge, they would first try to investigate the nature of
all things.
Through the investigation of things, knowledge is perfected.
With the perfection of knowledge, thoughts become sincere.
With sincerity in thought, the heart is rectified.
Through rightness in heart and mind, the self is cultivated and disciplined.
When the self is disciplined, the family can be rightly regulated.
When the family is rightly regulated, the state can be well-governed.
When states are well-governed, the whole empire will enjoy peace and harmony.
Mencius:
Mencious said, "Originally benevolence (In) is the heart of man, and
rightness (Oui) his road (Do).
Sad it it indeed when a man leaves the right road instead of following it and loses his
heart without enough sence to go after it. When a man loses his chickens or dogs, he knows
he must look for them, but not when his heart strays. The sole purpose of learning is to
go after this strayed heart. That is all."
Links:
Indflydelsesrige koreanske Konfucianister: http://www.asianinfo.org/asianinfo/korea/rel/confucianism.htm
Introduktion til koreansk Konfucianisme: http://www.pusanweb.com/Exit/Jun97/CONFUSED.htm
Encyclopædia Britannica om Konfucianisme: http://www.britannica.com/eb/article?eu=117733
(kræver tilmelding)
Oversættelser af en lang række Konfucianske tekster: http://www.sacred-texts.com/cfu/index.htm
Lun Yu på engelsk: http://www.confucius.org/lunyu/lange.htm