 Hjem
Info om Korea
Mad
Drikkevaner
Sprog
Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Sightseeing
Historie
Galleri
Forum
Links.

www.hwarangdo.dk
|
Sharmanisme
Sharmanisme er stadig udbredt i Korea og det er ikke ualmindeligt for
en koreaner at tro på en række elementer af den traditionelle folketro samtidig med man er Kristen
eller Buddhist.
Koreansk sharmanisme har
altid eksisteret side om side med Konfucianisme, Buddhisme, Daoisme, og i dag Kristendom. Mange
sharmanistiske elementer er faktisk blevet optaget i de andre religioner og selv i dag kan
dens indflydelse observeres i andre religioner.
En sharman hedder "Mudang" på koreansk. De koreanske sharmaner er
normalt kvinder og deres ritualer hedder "Kut". De sharmanistiske
ritualer er farvefulde og har mange show-elementer med både dans og musik.
Den koreanske sharmanisme inkluderer tilbedelse af tusindvis af guder, ånder og demoner,
som man mener bor i hvert eneste genstand i verden, inklusive klipper, træer, bjerge og
floder. Derudover findes der en serie vigtige forfædreguder, landsby guder og husguder,
inklusive toilet og køkkenguder. Den koreanske sharmanisme er usystematisk, men med en
række fælles regler som alle koreanere kender, og ganske mange stadig tror på.

Der findes to typer koreanske sharmaner, den ene type har gennemgået den såkaldte
"sharman syge" der er en serie begivenheder der bla. inkluderer at en gud
optræder for den kommende sharman i en drøm. Kvinden bliver derefter syg i
længere tid, og det er først når hun modtager sharman oplæringen at hun igen
bliver rask.
For den anden type sharmaner går erhvervet simpelthen i arv fra moder til datter.
Indenfor den koreanske sharmanisme mener man, at der kan opstå en række forskellige
konflikter og spændinger mellem de levende og de døde som sharmanen kan blive informeret
om igennem ritualerne og efterfølgende løse igennem andre ritualer. Mudang'en ses således som et mellemled,
der kan sammenkæde de levende med åndeverden, hvor de døde opholder sig. Ved at
kommunikerer med åndeverden er sharmanen således i stand til f.eks. at bortlede uheld,
kurere sygdom og sikre en gunstig passage fra denne verden til den næste.
.
...
Links:
Introduktion til hovedpunkter i koreansk sharmanisme: http://ccsun7.sogang.ac.kr/~burns/cult951/shaman.html
Den koreanske bjerggud: http://www.san-shin.org/
|