Religion:
Konfucianisme
Buddhisme
Daoisme
Sharmanisme
Kristendom
Kunst og Kultur:
Maleri
Vaser og Porcelæn
Traditionel Musik
Maske Dans
Daoisme
Dao (eller skrivemåden "Tao" som filosofien er mere kendt
som) udtales "Do" på koreansk,
Daoisme hedder Dokyo på koreansk
Daoismen
er over 2500 år gammel og har været kendt i Korea mindst siden 700-tallet, bl.a. i
tekster om
Silla Hwarang organisationen.
Daoismen er altid blevet brugt af Konfucianske lærde som
en måde til, i perioder, at trække sig tilbage fra samfundets pligter og i stedet bruge
dagen på at skrive digte eller male billeder af naturen for at forsøge at fange naturens
essens. I modsætning til i Kina har den rene Daoisme aldrig været særligt udbredt i
Korea og mange Daoistiske elementer er i stedet blevet optaget i den koreanske Buddhisme. Specielt Zen-buddhisme er blevet kraftigt påvirket af
Daoismen.
"Dao" (eller "Do" på koreansk) betyder "en Vej". Fænomenet "Dao" er kendt fra mange forskellige filosofiske skoler i Asien og bruges f.eks. i betydningen "naturens gang", men Daoisterne udvidede begrebet til at opfatte en i sig selv hvilende realitet som ethvert menneske kunne opleve og indleve sig i. For Daoisterne er insigt den eneste måde at forstå Dao. Jo mere man læser og lærer, jo mere sidder man fast i tomme ord. Den kendte Daoistiske bog Dao De Jing (skives ofte "Tao Te Ching") (koreansk: "Do Dok Kyong") starter på præcist den samme måde "Den Dao der kan forklares med ord er ikke den evige Dao."
Dao De Jing findes mange forskellige mere eller mindre gode oversættelser, skrevet af folk med mere eller mindre forståelse for teorierne i Daoismen. Og i nogle tilfælde er bøgerne oversat fra andre sprog end kinesisk hvilket naturligvis ofte gør oversættelserne endnu mere usikre. Men grundliggende er der intet mystisk ved teksten i Dao De Jing. Bogen blev skrevet af "Lao Zi" (koreansk: "Noja") på et tidspunkt i kinesisk historie hvor landet var plaget af mange krige og bogen bruger filosofier og koncepter som Do (kinesisk: Dao), Um-Yang (kinesisk: Yin-Yang), Ki (kinesisk: Chi) osv., der var helt almindelige på det tidspunkt. Dao De Jing fortæller således om en realistisk vej mennesker kan vælge at følge for at stoppe konflikter, en måde krigene kunne stoppes på. Og når teksterne kan være svære at forstå i dag, er det næsten altid kun fordi vi ikke længere forstår koncepterne som de blev brugt for 2500 år siden.
Kendte Daoister som Zhuang-Zi var derimod mystikere, der byggede videre på de oprindelige koncepter. Senere Daoister har yderligere udbygget filosofien i mange forskellige retninger. En af retningerne, der er specielt populær iblandt kinesere, har stort religiøst indhold med lange ritualer. Denne ceremonielle Daoisme blev introduceret i Korea i slutningen af Koguryo dynastiet og bygger hovedsagligt på udførelsen af ritualer, specielt for at "fjerne ulykke" og at "inviterer held". Ritualerne udføres af en Dosa (Daoistisk præst) i en Dokwan (Daoistisk tempel).
Hvad er Daoisme?
Daoismen er centreret omkring at opnå udødelighed (eller i det mindste et langt liv) og
fremmelse af lykke. Som i Konfucianismen er der ingen
frelse i Daoismen, Daoisterne forsøger der imod at skabe harmoni og lykke ved at leve i
harmoni med Dao. Denne harmoni kan opnås igennem at fjerne sig fra kunstige
menneskeskabte ting og menneskeskabte værdier. Det optimale er at trække sig tilbage fra
verden til bjergene til et liv som eneboer hvor man udøver en bestemt slagt moralsk
træning og asketisme der resulterer i et godt helbred og et langt liv i glæde.
Problemer og bekymringer opstår pga sammenligninger:
Lao Zi sagde i Dao De Jing:
"Når verden har en mening om hvad skønhed er, så opstår ideen om grimhed.
Når verden har en mening om hvad godhed er, så opstår ideen om ondhed.
Koncepterne "har" og "har ikke" opstår når man sammenligner
Koncepterne "svært" og "let opstår kun når de sammenlignes.
Forskellen mellem "lang" og "kort" opdages kun når der skel en
sammenligning.
"Høj" og "lav" eksisterer kun når de sammenlignes."
Der findes i Daoismen ingen modsætninger i Um-Yang
(kinesisk: Yin-Yang), kun parvise udtryk for manglende ligevægt hos den person der
iagttager. Modsætningen mellem godt og ondt opstår kun hvis man overskrider sin
naturlige kompetence og begynder at fælde domme om dette eller hint. Opstiller man et
ondt, må man også belemres med en godt. Ligeledes med hensyn til grim og smuk, nær og
fjern osv. Det ideelle samfund for en Daoist er det, hvor alle reguleringer ophæves, hvor
de styrende virker ved ikke at virke, hvor ingen dømmer, fordømmer eller bedømmer, men
hvor hvert enkelt menneske giver sig helt hen i sin egen ukunstlede livsbane.
Lao Zi viser således i Dao De Jing en metode til at leve
længe uden problemer eller bekymringer.
Han mente at problemer og bekymringer opstår når folk sammenligninger sig med andre og
derved overbeviser sig selv om de mangler noget og efterfølgende begærer det de ikke
har. På samme måde medfører intellekt og viden ambitioner. Jo mere ansvar man
påtager sig, eller bliver pålagt, jo flere bekymringer vil man have og jo flere
fejl vil man lave. Fejlene fører igen til flere bekymringer.
Men hvis sindet ikke har noget at sammenligne med vil der ikke opstå ønsker eller
motiver for at handle, og ens sind bliver klart og stille. Hvis en person ingen ønsker
eller motiver har, så undgår personen at komme i situationer hvor han kunne blive udsat
for farer, og vil helt automatisk leve uden bekymringer.
Hvor Konfucianisterne mener, at viden er vejen til at opbygge sin moralske karakter, mente Daoisterne i stedet
at viden er roden til alle bekymringer. Jo mere man ved, jo størrer bliver ens begær og
jo størrer bliver tørsten efter anerkendelse.
Når man forfølger viden forsøger man hver dag at forøge sin viden. Når man forfølger
Dao er der en daglig tømning af sindets bevidsthed. Sindet tømmes igen og igen indtil
der er tomhed og Daoisten når til ikke at gøre noget.
Daoisterne mener der er en naturlig balance imellem Um og Yang (Yin og Yang), og da Dao automatisk gør det rette kan man lade Dao tage sig af det hele, "godt" og "dårligt" er alligevel bare sammenligninger. Et simpelt liv i harmoni med Dao uden at efterstræbe rigdom, status og prestige leder til et liv i glæde. Enhver anden vej, lige meget hvad det kunne være, går imod naturen og er den sikre vej til ulykke.
Udødelighed og Ki:
Lao Zi mente at ens behov er begrænsede, men at ens begær (engelsk: desires) ingen
grænser kender. Enhver overdreven nydelse er usundt, så derfor lever en person der er
forankret i Dao et simpelt liv. Han søger kun at fylde maven, ikke at tilfredsstille sine
sanser på nogle måder. Han foretrækker et simpelt liv i ensomhed frem for et liv i
luksus. Så en person der lever det rette liv undgår en række farer der ellers kunne
have været farligt for hans helbred og han lever derfor længe.
Zhuang Zi og andre af de tidlige Daoister (men ikke Lao Zi), nævner i deres tekster
udødelige skabninger med magiske kræfter. Det har været diskuteret om disse væsner var
ment rent billedligt som symboler på andre ting, men nogle Daoister tolkede teksterne
direkte og i hundredvis af år har Daoisterne arbejdet på at opdage
"udødelighedspiller", og at forlænge deres liv igennem forskellige
kombinationer af åndedrætskontrol, yogalignende øvelser, meditation, specielle diæter,
seksuelle øvelser og meget mere.
Selvom det er et grundliggende kinesisk koncept, der går igen i stort
set alle gamle kinesiske religioner og filosofier, ligger ideen om "Ki"
(kinesisk: Chi) meget centralt i Daoismen. I følge denne teori er Ki energi og alt i
universet er lavet af denne Ki, der findes dog mange forskellig former for Ki, bl.a.
"oprindelig Ki" der er en forfinet, medfødt form for Ki der er nødvendig for
at leve. Hvis denne oprindelige Ki bliver svag opstår der i følge teorien sygdomme,
modsat er det muligt at leve sundt meget længe hvis der er nok Ki i kroppen.
Der var i Kina to forskellige skoler med hensyn til denne Ki. I følge den ene skole er
man født med en fast mængde Ki, det er dog muligt at optage yderligere forsyninger
igennem kroppens åbninger. Den nye Ki vil dog kun kunne beholdes i kroppen hvis hjertet
er "rent", dvs fri for begær.
Den anden skole mente at den oprindelige mængde Ki ikke kunne forøges, og man derfor
dør når den er brugt. Muligheden for at forlænge livet lå derfor i at passe på den
mængde Ki man havde med fra starten. For den første skole var sloganet derfor "hold
kropsåbningerne åbne" mens den anden skole sagde "hold kropsåbningerne
lukkede".
Wu Wei - Ingen Handling:
En centralt ide i Daoismen, der ofte
bliver misforstået, er konceptet "Ingen Handling" ("Wu Wei").
"Ingen Handling" betyder ikke at en Daoist altid skal sidde passivt og absolut
intet kan gøre. Det er mange ting en Daoist bør gøre, så der er snare tale om et liv
af handling uden formål.
Daoisterne observerede at det bløde og eftergivende holder længere tid end det hårde og
stive (under en storm er det de stive træer der knækker mens et træ der kan give efter
ikke knækker i vinden. Lao Zi sagde "mine tænder er den hårdeste del af kroppen og
tungen den blødeste. Men når man når min alder er tænderne faldet ud mens tungen
stadig virker perfekt". Når en person er i live er kroppen blød og smidig, men når
han dør bliver kroppen stiv. Når græs og træer gror er de bøjelige og bløde, når de
går ud tørrer de op. Når et træ bliver stort og hårdt bliver det fældet og træet
udnyttet af tømreren).
Lao Zi observerede ligeledes at den blødeste ting i verden kan besejre den hårdeste
(f.eks. kan vand - med tiden - bore sig igennem jord og sten og luften kan omgå
blokeringer og trænge ind alle steder). Jo mere mennesket blander sig i den naturlige
balance der produceres og styres af de universelle love (Dao), jo længere
væk forsvinder
harmonien. Jo mere man forsøge at gennemtvinge noget, jo mere uro og besvær
opstår der. Derved
mente Lao Zi det var bevist at "handling uden handling" var den mest effektive
vej i verden.
Der er flere gode billeder der illustrerer konceptet "Ingen Handling". Hvis man stiller sig midt i en flod står man, udefra betragtet, stille. Men vandet bevæger sig stadigt i forhold til en selv. Og da Dao med tiden vil producere det rigtige resultat er det bare et spørgsmål om at stå stille i floden og lade strømmen gøre arbejdet.
Zhuang Zi brugte et andet billede der også er kendt fra Buddhismen. "Når den perfekte mand tømmer sit sind bliver det som et spejl. Det hverken forventer eller kontrollerer noget. Det reflekterer hvad der er foran det og når der ikke længere er noget foran spejlet beholder det ikke spejlbilledet men vender tilbage til tomhed uden at være blevet plettet.
Daoisten mener derfor at kun ved at stå stille kan man bevæge sig, kun ved at forholde sig passiv udretter men noget.
Som det fremgår af ovenstående er Daoismen og Konfucianismens modsætninger på næsten alle måder og alle områder, men de to filosofier levede alligevel sammen uden de store konflikter. Koreanerne kunne uden problemer kombinerer og følge begge filosofier, hvad enten det var på forskellige tidspunkter i en persons liv eller om Daoismen blev brugt som en flugt fra dagligdagen hvor koreanske Konfucianske embedsmænd kunne tage op i bjergene sammen med venner og skrive, eller fremsige, digte om naturen.
Ligeledes kunne Konfucianeren der havde mistet indflydelse ved hoffet, mere eller mindre demonstrativt, trække sig tilbage til bjergene og der vente på at Dao vendte lykken tilbage til sin fordel.
Daoistiske tekster af Zhuang Zi:
Engang drømte jeg, at jeg var en sommerfugl.
Jeg fløj glad omkring og tænkte ikke på andet
end at være en sommerfugl. Da med eet vågnede
jeg, og det stod klart for mig, at jeg var
Zhuang-Zi. Men nu véd jeg bare ikke, om
jeg var Zhuang-Zi, der drømte, at jeg var en
sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en
sommerfugl, der drømmer, at den er Zhuang-Zi
Er det muligt du aldrig har hørt om den frø, som sad nede på bunden af en brønd?
Den sagde til havskildpadden fra Østerhavet: "Hvor fører jeg dog en herlig
tilværelse! Jeg kan springe helt op til brædderne ved toppen af brønden, og jeg kan
hvile ud i revnerne mellem de brækkede brøndstene. Når jeg svømmer, holder mine
armhuler mig oppe, og mine kinder flyder på vandet, og når jeg slæber mig hen over
mudderet, synker mine fødder så dybt i, at de helt forsvinder. Der lever en masse orme
og krabbe og haletudser her rundt omkring mig, men der er ingen af dem, der kan måle sig
med mig. Det er da utvivlsomt den største lykke, man kan opnå, at styre enevældig over
en pøl vand og at kunne bevæge sig frit i en hel brønd. Kom dog ned og besøg mig og
bliv overbevist ved selvsyn."
Endnu inden havskildpadden fra Østersøen havde fået tid til at sætte sin venstre fod
ned, var den højre allerede sunket i op til knæet. Herpå trak den sig hastigt tilbage
og afstod fra yderligere forsøg. Den fortalte i stedet frøen om havet: "Tusind mile
rækker ikke til at måle dets udstrækning, tusind favne rækker ikke til at måle dets
dyb. På Yu's tid regnede det uafbrudt i ni år af hver ti, og dog steg vandstanden ikke i
havet. På T'ang's tid var der tørke i syv år af hver otte, og dog dalede vandstanden
ikke ved havets bredder. Østerhavet rokkes ikke af uregelmæssigheder i årstidernes gang
og påvirkes ikke af den skiftende mængde vand, der tilføres det...heri viser dets
umådelige lykke sig."
Da den lille frø på bunden af brønden hørte det, blev den såre forundret. Den blev
underligt til mode og følte sig helt fortabt.
Eksempler på koreanske Daoistiske digte:
Green mountains gently gently,
Blue waters gently gently,
Hills gently gently, Streams gently gently,
And between them I, too, gently gently,
In the midst gently gently, this body growing older,
Gently gently shall it be.
Song Shi-yól (1607-1689)
The blue mountain and the green water exist by
themselves.
Between the mountain and the water that exist
by themselves I too exist by myself.
Between the blue mountain and the green water
I will grow by myself and age by myself.
-Song Shi-yól
"Love of Poverty"
When my king forsakes me because I am
useless
I will seek poverty and lowliness leaving wealth
and honour behind;
I will build a shack between the mountain
and the river.
I may or may not eat nine meals in a month;
I may or may not wear one diadem in ten
years,
Since I will not care either way, why should
I know any quarrel?
-Anonym
Whether the rafter is long or short, the pillar
leaning or cracking,
Do not laugh that it is such a small grass hut.
The moon shining through the wines on the
mountain is all mine.
-Shin Húm-
Modsat her vi her et Konfuciansk digt til sammenligning:
Though this frame should did and did,
though I did a hundred times,
My bleached bones all turn to dust,
my very soul exist or not -
What can change the undivided heart
that glows with faith toward my lord?
-Chóng Mong-ju
Links:
Masser af links til information om Daoisme: http://dmoz.org/Society/Religion_and_Spirituality/Taoism/
Daoist Culture and Information Centre: http://www.eng.taoism.org.hk/
En lang række forskellige Daoistiske tekster: http://www.sacred-texts.com/tao/index.htm
Mere end 30 forskellige oversættelser af Tao De Ching, nogle gode, mange dårlige: : http://dmoz.org/Society/Religion_and_Spirituality/Taoism/Texts/Tao_Te_Ching/
Div oversættelser af Zhuang Zi's tekster: http://dmoz.org/Society/Religion_and_Spirituality/Taoism/Sages/Chuang_Tzu/